Hyldest til Far!

Af Basim Osman

Jeg er jo kun en ganske almindelig psykolog med anden etnisk variation end etnisk dansk og så er det ikke engang   wallapyk!! Jeg er Københavner med stort K. København er min by, født i Kairo af sudanesiske forældre og Made in Copenhagen! Derfor er København mit liv og min by, verdens centrum!

Hvad skal jeg dog skrive til etniskung.dk?… tænke tænke… lige indtil min datter på 11 kom med de forløsende ord: ”far, du skal bare skrive fra hjertet!” Såre simpelt og sandt. Samme datter spurgte mig også en gang om alting hang   sammen med alting? Klog datter hvis jeg selv må sige det!

For er der en ting psykologen ved, så er det de oplevelser man har hjemmefra i bagagen der afgør om man møder livet pukkelrygget eller rank. Alle mænd har været drenge engang inden ungdommen gjorde dem klar til at træde ind i mandeverdenen. De erfaringer og oplevelser med ens far er med til at præge ens udvikling, hvilket man først forstår og begriber senere i livet.

Her er to historier med Far, som jeg altid vil huske.

Da jeg var dreng husker jeg alt for godt hvordan min egen far altid prædikede og messede ’uddannelse uddannelse uddannelse’ – og jeg lærte at replicere et mekanisk ’Amen’ og ’Ja Far’ lige indtil den dag hvor han så gravalvorligt på mig, trak mig til side og sagde:

”Når jeg siger du skal have en uddannelse, så er det fordi du skal lære selvrespekt. Når du kan noget, har lært noget så kan ingen andre tage det fra dig – når du møder hårde ord på din vej som sorte svin, negersvin, gå hjem til junglen din abe, vask dig din beskidte neger, ja så ved du med dig selv at du kan noget, har noget og er nogen. Så er du i det mindste en uddannet neger”.

Den dag forstod jeg Far for alvor. I dag har hans ord sat varige spor i mig.

Apropos neger – det var ikke altid lige morsomt, når Far lovede is i Nyhavn. Før vi gik ind for at bestille en gammeldags is med hele svineriet plus flødebolle, måtte jeg gøre det helt klart for ham at det hedder altså flødebolle. ”Ja ja” sagde han og lovede højt og helligt kun at sige flødebolle. Og hvad tror I så han gjorde? Nemlig – med klar og gennemtrængende røst gjaldede han gebrokkent; ”…en gammeldags med en stuur stuur NEGERBOLLE!” Og så betalte han endda med negerpenge!

Tak Far, jeg glemmer det aldrig. Tak Far, jeg husker dig altid for det. Du hærdede og beskyttede mig mod sårende ord fra ubetænksomme, dumsmarte mennesker. Jeg forstår nu at ordene fra dig var din kærlighed til mig.

For ingen kan såre mig med at bruge grimme ord – jeg kan jo selv sige dem højt! Say it loud. I´m black, I´m proud.

Uddannelse og Identitet – det var to blandt mange stærke historier som Far gav mig i arv. Og jeg giver stafetten videre til mine tre børn, på min måde og med andre historier som bliver en del af deres bagage, i håb om at de kan møde livet rank og med tillidens styrke.

For den der tager stafetten løber af med den!!

Basim Osman

Far og psykolog

P.S.: I dag er ungerne og jeg til fals for alskens negerboller, med og uden kokos!!